Pædagogisk grundlag

Gensidige forventninger til vores samarbejde
•    At du viser vilje til at lytte til andre
•    At du stiller dig til rådighed for den fælles opgave
•    At du bidrager med fælles løsninger
•    At du påtager dig din del af opgaven
•    At du overholder aftaler

Deprivatisering af praksis 
•    Fælles planlægning og evaluering af læringsforløb  
•    Kollegaobservation 
•    Holddeling/klassedeling/ gruppedeling og opdeling efter aktiviteter  
•    To voksne på aktiviteten giver mulighed for at understøtte læring  
•    Der sparres i teamet – positivt at der f.eks. er lærere og pædagoger i teamet med forskellige faglige syn på børn i/fra forskellige arenaer
•    Aftaler for, hvad der skal ske, er vigtige og skal overholdes. Alle omkring børnene skal være bekendte med aftalerne
•    Kollegial sparring på oplevede ting i hverdagen
•    Videndeling på teammøder/personalemøder så man ikke står alene med opgaven
•    Co-teaching som et værktøj (Uddannelse i hvad Co-teaching er) 
•    Kollegial sparring giver respekt for ageren i de forskellige arenaer  

Læring og trivsel skabes bedst i samarbejde 
•    Vi har fokus på, at samarbejde gør vores arbejde lettere og skaber overskud
•    Vi samarbejder omkring årsplaner, faglige forløb og årets gang
•    Der er i samarbejdet fokus på den enkelte elev og klassen bl.a. via teammøder. Her bruges bl.a. lærernoter i Min Uddannelse. Vi samarbejder om alle børn på årgangen
•    Alle børn er vores børn
•    Alle bidrager til samarbejdet ved at stille sig til rådighed
•    Fagteams har en central rolle i det faglige samarbejde og den faglige progression
•    Vi samarbejder løbende om to-voksentimer, holddeling, makerværket, co-teaching og feedback ved kollegial observation
•    Vi samarbejder om, at børnene møder de samme regler og rammer på hele skolen/SFO og hos alle voksne. Det giver tryghed og ro hos alle børn 
•    Vi er opmærksomme på, at alt samarbejde starter med en forventningsafstemning

Vi skaber refleksion over vores praksis 
•    LP-modellen og SOS bruges systematisk som redskab til at skabe forandring og refleksiv proces, der er begyndelsen på en handleplan og en evt. videre proces 
•    Vi er opmærksomme på, at vi er nysgerrige og undersøgende, før vi er handlende 
•    Vi har altid fokus på at reflektere over vores praksis både før, under og efter med det mål at styrke kerne-opgaven, som er børnenes læring, trivsel og udvikling
•    Vi ved, at det er okay at fejle i udvikling af praksis. Det gør os klogere fremadrettet 
•    Handleplaner er vores værktøj til at fastholde refleksioner og evaluere på den fælles indsats omkring barnet

Betydning for elevernes læring
•    Et godt og trygt lærings- og udviklingsmiljø, hvor relationen mellem børn/børn, børn/voksne og voksen/voksen er god  
•    Det er os professionelle, der har ansvaret
•    Vi arbejder på et godt skole-hjemsamarbejde, så barnet oplever, at de voksne har fælles mål for læring, trivsel og udvikling 
•    Positive og gode fællesskaber er afgørende for læring, udvikling og trivsel
•    Refleksion og evalueringskultur er en essentiel del af lærings- og udviklingsprocesser 
•    Udvikle arbejdsformer og rum, der skaber rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst for alle
•    At børnene oplever medansvar, rettigheder og pligter i alle fællesskaber
•    Meningsskabende, differentieret undervisning og aktiviteter